Narkose og overvågning
Narkose og overvågning er af stor betydning for os, derfor anvender vi nyt avanceret narkoseudstyr for at gøre bedøvelse, så sikker som muligt.
Vi er blandt de få dyrehospitaler i Danmark, hvis narkoseanlæg alle er udstyret med topmoderne respiratorer, der hjælper dyrene med at trække vejret under bedøvelsen.
En bedøvelse er en mulig risikosituation for både dyr og mennesker. Risikoen er dog minimal for det raske dyr, men der kan være sygdom og lidelser, som ikke lige lader sig afsløre. Vi foretager altid en grundig undersøgelse af dit dyr inden bedøvelsen, og vi kan tilbyde at tage en blodprøve der analyseres inden narkose. På den måde tilpasser vi narkosen til hver enkel patient, for at gøre den så skånsom og sikker som overhovedet muligt.
I forbindelse med narkosen overvåges patienterne konstant, således at vi hurtigt kan gribe ind, hvis noget uforudset skulle opstå. Moderne overvågningsudstyr tilkobles patienterne, så vi hele tiden kan måle ilttilførelsen, pulsen, blodtrykket, lunge- og hjertefunktionen samt andre vigtige parametre.

En respirator tillader altid patienten at trække vejret selv, hvis patienten kan. Respiratoren aflaster patientens muskler, og den sikrer at patienten får ilt og skiller sig af med kultveilte (kuldioxid).

