Kikkertundersøgelse og operation (laparoskopi og artroskopi)
Kikkertundersøgelser og operationer i led (artroskopi) og maven (laparoskopi) er langt mere skånsome for patienten end de traditionelle metoder. I steden for et stort operationssår laves der kun 2 små huller.
Sterilisering med kikkert
Laparoskopisk sterilisation foretages endnu kun på enkelte dyrlægeklinikker i Danmark, og vi er stolte af at være blandt de førende inden for området. Vi har siden 2008 lavet sterilisering af tæver med kikkertmetoden, og vi har i dag god rutine i operationen. Et specielt team af dyrlæger og veterinærsygeplejersker udfører operationen med stor succes. Vi ser store fordele for patienterne ved denne metode, da de kommer sig hurtigere og har mindre smerter efter operationen.
Laparoskopi
Laparoskopi er en skånsom operationsmetode, hvor man fører en særlig kikkert ind gennem et lille hul i maven. Kikkertrøret er forbundet med et kamera og en tv-skærm, og dermed kan man se maveorganerne indefra. Vi laver kikkertindgreb i forbindelse med bl.a. udtagning af lever- og nyrebiopsier.
Artroskopi
En artroskopi er en undersøgelse, hvor et kikkertrør (artroskop) indføres i et led. Dermed kan man se bl.a. knæ-, albue og skulderled indefra. Vi anvender artroskopi til diagnosticering og behandling af ledlidelser hos hunde.
Vi stiller som regel den indledende diagnose af knogle- og ledlidelser ved hjælp af en røntgenoptagelse. Er der tegn på ledlidelse, så kan vi lave en kikkertundersøgelse. Det er ikke altid man kan se noget på røntgen og revner, små ujævnheder samt forandringer i leddet ses meget tydeligt og forstørret ved en artroskopi. Den giver et direkte og forstørret billede af hele ledhulen, modsat den traditionelle åbne ledundersøgelse, hvor vi kun får tilgang til en begrænset del af leddets strukturer. Under undersøgelsen kan vi samtidig foretage forskellige behandlinger. Vi kan blandt andet fjerne ledmus hos unghunde med lidelsen osteochondrose.
Fordelene ved kikkert indgreb er:
|
- Det kirurgiske indgreb er mindre (vi laver kun 2 små huller og ikke et langt operationssår) |
|
- Mindre smerte efter operation |
|
- Den efterfølgende sygdomsperiode er kortere |
|
- Efterlader kun få sting i huden |
|
- Mindre traume for patienten |

Vi har stor succes med at steriliserer hunde ved hjælp af kikkertoperation.

