Kolik
Kolik er ikke en sygdom som sådan, men en fælles betegnelse for smerter i bughulen, altså at hesten har ”ondt i maven”. Koliksmerterne opstår oftest i hestens mave- tarmkanal, men kan også stamme fra bughulens organer. Årsagen til kolik kan være pludselige ændringer i hestens foder, overfodring eller angreb af indvoldsparasitter, hvilket f.eks. kan medføre luftophobning eller forstoppelse i tarmafsnittene.
Kolik er en alvorlig lidelse og det er derfor vigtig at hesteejeren er opmærksom på følgende symptomer:
| - Hesten har mistet ædelysten |
| - Hesten lægger sig og rejser sig gentagne gange |
| - Hesten er generelt urolig, skraber med forbenene eller sparker mod bugen med bagbenene |
| - Hesten flehmer (krænger overlæben op) |
| - Hesten kigger mod bugen |
| - Hesten vil rulle sig |
| - Hesten sveder eller puster |
Hesten behøver kun at vise et enkelt eller få af de ovenstående symptomer for at have kolik.
Koliksmerterne kan lindres lidt ved at gå med hesten. Men hvis ikke at hesten har det bedre indenfor 30-60 min. kontaktes dyrlægen.
Hvis hesten har forædt sig i større mængder kraftfoder kontaktes dyrlægen med det samme – inden koliksymptomer opstår.

For at forebygge kolik kan hesteejeren:
• Sørge for at hesten fodres regelmæssigt – dvs. samme mængde foder på samme tidspunkt af døgnet hver dag.
• Implementere nyt foder over en periode på 7 dage.
• Få kontrolleret hestens tænder min. én gang årligt
• Tildele godt grovfoder (hø/wrap) efter tommelfingerreglen: min. 1 kg grovfoder pr. 100 kg. hest.
• Fordele hestens daglige foderration over min. 2 og gerne 3 eller flere måltider.
• Opbevare foder, så evt. løsslupne heste ikke kan komme til det og dermed foræde sig.